Langrend er en af de sportsgrene, der virkelig har vundet frem de senere år — og det er der en god grund til. Det er en fantastisk helkropstræning, det er skånsomt for leddene, og så giver det dig en oplevelse af sne, ro og frisk luft, som ganske få andre vintersportsgrene kan matche.
Klassiske langrendsski udviklet til begyndere og let øvede løbere. Den integrerede Twin Skin-belægning af mohair og nylon giver pålideligt greb og jævn glidning uden behov for voks. Leveres med formonterede Turnamic-bindinger.
Fischer Active Crown er klassiske langrendsski med smørefri Crown-base, der leveres med Fischer Compact Step In bindinger. Skiene er designet til både begyndere og øvede skiløbere og tilbyder stabilitet, ubesværet glid og alsidighed med kompatibilitet til NNN-, Prolink- og Turnamic-støvler.
Allround langrendsski designet til brug både i og udenfor sporet. Skiene har skind under sålen for optimalt greb og stålkanter der sikrer greb selv under isede forhold. Velegnet til let øvede og øvede skiløbere.
Voksfri langrendsski til begyndere og let øvede samt motionsløbere. Skien har integreret skind af mohair og nylon, der giver pålideligt greb og jævnt glid på alle typer sne, både i og uden for præparerede spor.
Fischer Twin Skin Speedmax 90 Classic er en avanceret klassisk langrendsski med twin-skin base for fæstefri bekvemmelighed. Den lette Air Core HM Carbon-kerne giver responsiv følelse, mens Cold Base Bonding-teknologien forbedrer glid og holdbarhed.
Før du overhovedet begynder at kigge på konkrete modeller, er det vigtigt at forstå, hvilken type langrendsski du egentlig har brug for. For selvom det hele hedder "langrend" i daglig tale, dækker begrebet over tre ret forskellige discipliner, der kræver hver deres udstyr. Vælger du forkert type ski, får du en dårlig oplevelse, uanset hvor gode skiene ellers er i deres kategori.
Klassisk langrend er den form, langt de fleste tænker på, når man siger "langrend". Du bevæger dig i diagonalgang, altså med den klassiske skridt-og-glid-teknik, i to parallelle spor, der er kørt op i sneen. Skiene er relativt lange og smalle, og de har en fæstezone midt under bindingen, som giver greb, når du sætter af. Netop denne fæstezone er en af de vigtigste ting at forstå ved klassiske ski, og den kan enten være baseret på voks, Crown-base (fiskeskæl) eller skind. Det kommer vi tilbage til i næste afsnit.
Klassisk langrend er den absolut bedste indgang for nye langrendsløbere. Teknikken er intuitiv, du kan komme i gang med det samme, og udstyret er alsidigt nok til, at du kan bruge det både på hyggelige rundture og længere motionsture.
Skateski er noget helt andet. Her handler det ikke om at glide i spor, men om at skøjte sig frem med sidelæns fraspark på en fast, glat overflade, typisk en bred, præpareret piste ved siden af sporene. Skateski er tydeligt kortere end klassiske ski, og de har en helt glat sål uden fæstezone, fordi du aldrig har begge ski pegende lige frem samtidigt.
Skøjteteknik kræver mere teknik, mere kondi og bedre balance. Det er en fantastisk træningsform for dem, der allerede er i god form, men det er ikke det, du skal starte med. Og du kan ikke bruge klassiske ski til at skate på, og omvendt.
Fjeldski, også kaldet backcountry-ski, er bygget til dem, der vil ud i terrænet uden for de præparerede spor. De er bredere og mere stabile, ofte udstyret med stålkanter for bedre kontrol på hård sne og is, og de har typisk en holdbar fæstezone med Crown-base eller skind. Fjeldski egner sig til varieret terræn, dyb sne og eventyr væk fra loipen, men de er tungere og langsommere at glide med end rene klassiske ski.
Grunden til at vi her fokuserer på klassisk langrend, og delvist letvægts-fjeldski med klassisk profil er, at det er den type udstyr, som passer til langt de fleste danske motionister. Den overvejende del af os kommer aldrig til at skate, og heller ikke til at bevæge os langt uden for præparerede spor. Klassisk langrend rammer den rette balance mellem tilgængelighed, sjov og træning.
Endelig findes der såkaldte hybridski eller touring-ski, som kombinerer elementer fra klassisk og fjeldski. De er lidt bredere end rene klassiske ski, har ofte skind eller Crown, og kan håndtere både sporet løb og mindre eventyr uden for sporet.
Nu kommer vi til det helt centrale valg, når du køber klassiske langrendsski: fæstesystemet. Det er den del af skien under bindingen, der giver dig grebet, det "bid" mod sneen, som gør, at du kan sætte af og komme fremad, i stedet for at glide baglæns hver gang du prøver at skubbe fra. Der findes tre hovedtyper, og de har hver deres styrker og svagheder. Valget her har enorm betydning for, hvor meget glæde du får af dine ski, så læs med.
Vokssåler er den originale løsning. Her har skien en glat sål, hvor du selv smører fæstevoks på i fæstezonen under bindingen. Voksen tilpasses temperaturen, sneens tilstand og forholdene den pågældende dag. Gjort rigtigt giver voks det bedste greb og den bedste glidning, du overhovedet kan opnå, og det er derfor, elite- og konkurrenceløbere stadig bruger voks.
Men, og det er et stort men, voks kræver erfaring, tid og udstyr. Du skal have et lille arsenal af voksstænger til forskellige temperaturer, du skal have en vokspresser, og du skal kunne aflæse sneen. For langt de fleste motionister er det simpelthen for meget bøvl. Derfor er voksfri løsninger blevet helt dominerende på markedet for hobbyløbere.
Crown-base, også kaldet fiskeskæl på grund af mønstret, er et voksfrit fæstesystem, hvor selve sålen er formet med små "trin" eller skæl, der griber sneen når du sætter af, men glider frit fremad. Det er en holdbar og vedligeholdelsesfri løsning, som fungerer i vekslende forhold og især er god ved våd sne og temperaturer omkring frysepunktet, hvor voks kan være allersværest at ramme rigtigt.
Crown-ski er et rigtig godt valg for begyndere og for motionister, der ikke vil bruge tid på at forberede skiene før hver tur. Ulempen er, at glidningen ikke er helt så jævn som med skind eller voks, og du kan opleve en let "rasleren" fra fiskeskællene i visse forhold. Men det er et lille offer for enkelheden.
Skind-ski har taget markedet med storm de senere år, og med god grund. Her er der monteret et stykke syntetisk skind, typisk mohair, nylon eller en blanding, i fæstezonen under bindingen. Skindet er lagt sådan, at hårene griber sneen bagud (når du sætter af) og glider frit fremad. Resultatet er et meget pålideligt greb, en overraskende jævn glidning og minimal vedligeholdelse.
Skind-ski fungerer særligt godt i kolde forhold og i vekslende sne, hvor voks ellers ville kræve at man skiftede undervejs. Skindene kan skiftes ud, når de bliver slidte, typisk efter mange sæsoner, og du kan i nogle modeller også skifte til et andet skind til andre forhold. Det er lige nu det mest populære valg blandt motionister på alle niveauer, og flere af modellerne i vores test er netop skind-ski.
Her er den korte version:
Vedligeholdelsen varierer også. Skind kan skiftes efter behov og skal holdes rent for is og sne. Crown-base skal børstes ren og glidezonerne (foran og bag fæstezonen) bør vokses med glidevoks et par gange per sæson. Voks kræver, som nævnt, komplet udstyr og rutine.
Selv den bedste ski i verden fungerer dårligt, hvis den er forkert dimensioneret til dig. Længde og flex (stivhed) er to af de vigtigste faktorer at få styr på, inden du slår til. Og heldigvis er reglerne ret ligetil, når man først har fået dem forklaret.
Til klassisk langrend er tommelfingerreglen, at skiene skal være ca. 20-25 cm længere end din egen højde. Så er du 175 cm høj, skal du kigge efter ski i intervallet 195-200 cm. Længere ski giver bedre glidning og mere stabilitet i sporet, mens kortere ski er lettere at manøvrere, men også mere "nervøse" og mindre effektive på lange strækninger.
Til skateski er reglen anderledes: her skal skiene kun være 10-15 cm længere end din højde, fordi teknikken er en helt anden.
Til fjeldski/backcountry vælger man typisk ski, der er lidt kortere end rene klassiske ski, omkring 10-20 cm længere end egen højde, for bedre kontrol i varieret terræn.
Højden er ikke det eneste, der tæller. Din vægt er faktisk lige så vigtig, måske endda vigtigere, når det gælder at ramme den rette flex. Vejer du mere end gennemsnittet for din højde, bør du vælge længere og stivere ski. Er du let for din højde, bør du gå den anden vej. Producenterne angiver altid en vægtanbefaling for hver skilængde, og den skal du respektere.
Flex handler om, hvor stiv skien er, og det er direkte vigtigt for, hvor godt fæstezonen fungerer. Ideen er, at når du står med lige vægt på begge ski, skal fæstezonen løftes fri af sneen (så du kan glide), men når du trykker ned med hele din vægt på én ski, skal fæstezonen presses ned i sneen (så du får greb).
Der findes en simpel test, du kan lave i butikken, som hedder paper testen. Læg skiene på et fladt gulv, træd op på dem med normal vægt fordelt på begge ski, og få nogen til at forsøge at trække et stykke papir hen under fæstezonen. Papiret skal kunne glide frit igennem, det betyder, at fæstezonen løftes fri, når du står med tovægt. Når du så trykker al vægten på én ski, skal papiret sidde fast, det betyder, at fæstezonen får kontakt med underlaget, når du sætter af. Er skien for stiv, sidder papiret aldrig fast. Er den for blød, kan papiret ikke trækkes igennem selv med tovægt.
Her er en simpel oversigt til klassiske langrendsski:
Er du tungere end de angivne vægte for din højde, gå én størrelse op eller vælg en stivere flex. Er du lettere, gå én ned eller vælg blødere flex.
Vælger du for stive ski i forhold til din vægt, får du dårligt greb, fæstezonen kommer ikke ordentligt ned i sneen, og du glider baglæns hver gang du sætter af. Vælger du for bløde ski, får du dårlig glidning, fæstezonen slæber konstant mod sneen, og det bliver tungt og trægt at komme fremad. Det er derfor, du oplever så stor forskel mellem folk, der elsker deres ski, og folk, der synes langrend er noget bøvl, ofte handler det slet ikke om formen, men om at udstyret er forkert tilpasset.
Til klassisk langrend skal stavene være 85-90 % af din højde. Så er du 180 cm høj, skal dine stave være omkring 153-162 cm. Til skøjteteknik er stavene længere, typisk 90-95 % af højden, men det er en anden historie. Vælger du stave, der er for korte, får du dårlig fraspark og træthed i armene. Er de for lange, bliver bevægelsen kluntet og ineffektiv.
Når du skal købe langrendsski, støder du hurtigt på tre bindingssystemer, der dominerer markedet: NNN, Prolink og Turnamic. Det kan virke uoverskueligt, men når du først har styr på forskellene, er valget faktisk ligetil. Bindingen er nemlig det, der forbinder din støvle med skien, og den afgør både hvor godt du sidder fast, og hvor naturligt afsættet føles. Vælger du forkert kombination af støvle og binding, kan du i værste fald ikke bruge dit udstyr overhovedet.
NNN (New Nordic Norm) er udviklet af norske Rottefella og er det mest udbredte system i Skandinavien. Det kendetegnes ved to parallelle skinner under støvlen, der giver stabil sideføring og et præcist afsæt. Systemet er kendt for at være driftsikkert, let og til at have med at gøre, og fordi det har været på markedet i årtier, findes der et enormt udvalg af både støvler og ski, der bruger NNN. Skal du købe dine første langrendsski, er sandsynligheden stor for, at du ender med et NNN-system.
Prolink er udviklet af Salomon (og bruges også af Atomic) som et alternativ til NNN. Det geniale er, at Prolink er fuldt kompatibelt med NNN-støvler, det vil sige, at en Prolink-binding accepterer en NNN-støvle, og omvendt. Det giver dig langt større frihed, når du skal sammensætte udstyr, og du er ikke bundet til ét bestemt brand hele vejen. Prolink-bindinger findes både til klassisk og skøjte og fungerer på samme måde som NNN i praksis.
Turnamic er et nyere system fra Fischer og Rossignol, der bruger en såkaldt IFP-plate (Integrated Fixation Plate), som er formonteret på skien fra fabrikken. Fordelen er, at du kan justere bindingens position frem og tilbage, helt uden værktøj. Vil du have bedre greb, flytter du bindingen frem; vil du have bedre glid, flytter du den tilbage. Turnamic-bindinger er også kompatible med NNN- og Prolink-støvler, så du står ikke fastlåst i ét økosystem.
Den gode nyhed er, at de tre systemer i praksis er kompatible på støvlesiden. Den mindre gode nyhed er, at der findes ét system mere, det gamle SNS fra Salomon, som IKKE er kompatibelt med de øvrige. Hvis du arver et par gamle støvler af en onkel, så tjek altid, hvilket system de bruger, før du køber ski. En SNS-støvle passer ikke i en NNN- eller Prolink-binding, punktum.
Mange moderne langrendsski leveres formonterede med binding fra fabrikken. Det er en kæmpe fordel, for du slipper for at skulle på skiværksted og få boret huller i sålen. Du får ski hjem, klikker støvlen i og går i sporet. Særligt begynderen bør prioritere formonterede modeller, det sparer både tid, penge og bøvl. Ski med IFP-plate (Turnamic) er per definition altid formonterede.
Step In-bindinger (også kaldet Auto) klikker automatisk fast, når du sætter støvlen i, du behøver ikke bøje dig ned. Det er bekvemt, især når du står ude i sneen med kolde fingre. Manuelle bindinger kræver, at du selv åbner og lukker låsemekanismen med hånden eller staven. De er lidt mere robuste og billigere, men mindre komfortable i det daglige.
Er du helt ny i sporet, så gå efter en formonteret ski med NNN- eller Turnamic-binding og en Auto/Step In-mekanisme. Så har du et system, der er udbredt, kompatibelt med de fleste støvler, klar til brug fra dag ét, og let at komme i og ud af. Det er præcis den kombination, du finder på vores testvinder og på flere af de andre modeller i oversigten nedenfor.
Som tommelfingerregel skal klassiske langrendsski være 20-30 cm længere end din højde. En person på 175 cm skal typisk have ski i længden 195-205 cm. Din vægt spiller også ind — er du tungere end gennemsnittet for din højde, skal du gå efter den lange ende af skalaen for at få nok flex. De fleste producenter har vægt- og højdetabeller, som du bør følge.
Klassiske ski bruges i præparerede spor med en frem-og-tilbage-bevægelse, som når du går. Skateski er kortere, stivere og bruges med en skøjtelignende teknik uden for spor på en glat, bred løjpe. De to discipliner kræver forskellig teknik, forskelligt udstyr og forskellige støvler.
Det kommer an på forholdene. Skind-ski giver typisk bedre greb, især i vådt eller varierende føre, og er stille under kørslen. Crown-base (fiskeskæl) er mere vedligeholdelsesfri og fungerer bedst i kold, tør sne. For de fleste motionsløbere er skind-ski i dag det mest alsidige valg.
Har du voksfri ski (skind eller Crown), skal du ikke bruge fæstevoks. Men glidezonerne foran og bag fæstet nyder godt af glidervoks nogle gange i løbet af sæsonen. Har du klassiske ski med voksesåle, skal du både bruge fæstevoks og glidervoks — det giver bedre performance, men kræver mere kendskab.
Et fornuftigt begyndersæt starter typisk omkring 1.500-2.500 DKK for ski, bindinger og støvler tilsammen. Vil du have kvalitet i mellemsegmentet, skal du regne med 3.000-5.000 DKK, og premium-ski alene kan sagtens koste 4.000 DKK og opefter.
NNN, Prolink og Turnamic er indbyrdes kompatible — samme støvle passer til alle tre bindingssystemer. Derimod er SNS Profil (Salomons ældre system) ikke kompatibelt med de andre. Tjek altid støvle og binding, inden du køber.
Til klassisk langrend skal stavene nå dig op til skulderen eller lidt derunder — cirka 83 procent af din højde. Er du 180 cm høj, skal stavene være omkring 150 cm. Til skate bruges længere stave, der når op til hagen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag mails når vi har testet nyt udstyr!