En træningsmåtte lyder måske som det mest banale stykke træningsudstyr, du kan investere i, men sandheden er, at den er et af de mest alsidige og undervurderede redskaber til hjemmetræning.
Miljøvenlig træningsmåtte fra Abilica, produceret i 100% genanvendeligt EVA-materiale. Velegnet til alle typer måttetræning, herunder yoga. Måtten er let, holdbar og har struktur i overfladen, så den kan bruges på begge sider.
En stabil og behagelig træningsmåtte i slidstærkt NBR-materiale med 7 mm polstring. Måtten har en glat topflade og struktureret, skridsikker underside, der giver godt greb og stabilitet under træning. Velegnet til yoga, pilates, coretræning, mobilitet og funktionel træning.
Tunturi Pro 1,5 cm Træningsmåtte er en tyk træningsmåtte udviklet til ekstra komfort og støtte under gulvtræning. Den 1,5 cm tykke polstring giver blød støtte til ryg, knæ og hofter, og måtten er fremstillet i slidstærkt kvalitetsgummi med skridsikker overflade. Integrerede ophængshuller gør opbevaring nem og pladsbesparende.
Træningsmåtte med god tæthed i skummet, som giver god friktion og ligger godt fast på gulvet. Perfekt til mave- og rygøvelser. Måtten kan vaskes og kan endda tages med i vandet til leg.
Reebok Training Mat er en 15 mm tyk træningsmåtte lavet af 100% NBR-skum, der giver komfort og stabilitet til yoga, pilates, styrketræning og anden gulvbaseret træning. Måtten måler 183 x 80 cm, vejer kun 1,5 kg og leveres med velcrostrop for nem transport.
her kommer den vigtige pointe: en dårlig måtte kan spolere en ellers god træning. Hvis underlaget skrider under dine hænder i planken, hvis knæene brænder mod et for tyndt lag skum, eller hvis måtten krøller sammen i hjørnerne, når du sætter dig op til en ny øvelse, så mister du fokus, komfort og i sidste ende motivation. Den rette træningsmåtte skåner dine led, din ryg og dine knæ, samtidig med at den giver dig det stabile fodfæste, der skal til, for at du kan performe optimalt.
Vi har dykket ned i markedet, gennemgået specifikationer, brugerfeedback og eksterne tests for at samle et felt af træningsmåtter, der dækker forskellige behov,fra den lette yogamåtte til den ekstra tykke gulvmåtte til hård gulvtræning. Vores testvinder er valgt som den bedste all-rounder, fordi den rammer den sweet spot af komfort, holdbarhed og alsidighed, som passer til langt de fleste danskeres træningsrutiner.
Tykkelsen er formentlig den vigtigste enkeltfaktor, når du skal vælge træningsmåtte. Den afgør både, hvor komfortabelt du ligger, hvor stabilt du står, og hvor godt måtten skåner dine led. Der findes ikke ét facit — det handler om at matche tykkelsen med din primære træningsform. Her får du vores gennemgang af de tre klassiske tykkelsesniveauer.
Er du en flittig yogi, eller er pilates dit foretrukne format, så skal du kigge efter en tynd måtte i intervallet 3-6 mm. Det lyder måske spartansk, men der er en god grund til det: I stående balanceøvelser som krigeren, træet eller enkeltbensstillinger har du brug for kontakt til det underliggende gulv. Fødderne skal kunne mærke, hvor du står, så du kan justere din balance i realtid. En for tyk måtte "sluger" den feedback og efterlader dig svajende som et rørsiv i vinden.
3-4 mm er standarden for de fleste dedikerede yogamåtter, mens 5-6 mm giver et lille ekstra lag komfort under knæ og haleben — perfekt hvis du blander yoga med lidt gulvøvelser og stræk.
Skal du bruge din måtte primært til core-træning, mavebøjninger, planken, russian twists og alt det andet, der foregår med ryggen mod gulvet, så er 10 mm det, vi kalder den gyldne middelvej. Måtten er tyk nok til, at dit haleben, dine hoftekamme og din rygsøjle er beskyttet mod hårde gulve — men samtidig fast nok til, at du ikke synker ned i den, når du skal holde en planke eller udføre dynamiske øvelser.
Det er også den tykkelse, du typisk vil trives med, hvis du laver en blanding af styrke, HIIT og gulvtræning derhjemme. Den rammer bredt, og det er blandt andet derfor, at vores testvinder er kalibreret til at ramme netop dette segment af behov — men mere om det i oversigten længere nede.
Har du følsomme knæ, dårlig ryg eller er du i gang med genoptræning efter en skade, så er en ekstra tyk måtte i intervallet 15-20 mm (eller mere) det rigtige valg. Her får du en decideret gymnastikmåtte-fornemmelse, hvor du reelt kan smide dig ned uden at tænke over gulvets hårdhed. Det samme gælder, hvis du laver meget arbejde på knæene — fx knæstående roninger, hoftebroer eller specifikke genoptræningsøvelser.
Vær dog opmærksom på bagsiden af medaljen: jo tykkere måtte, jo mindre stabilitet i stående øvelser. Det er som at prøve at stå på én fod i en hoppeborg — sjovt, men ikke godt for din balance. Skal du både lave stående og liggende øvelser, kan det være smart at have to måtter, eller vælge en foldbar model, som du kan dublere op til at få ekstra tykkelse under knæene.
En for tynd måtte til gulvtræning giver ømme knæ, irriteret haleben og en generel følelse af, at gulvet vinder. En for tyk måtte til yoga stjæler din balance og gør stående sekvenser til en øvelse i frustration. Så tag dig tid til at overveje: hvad laver du 80 procent af tiden på måtten? Match tykkelsen efter det — så får du den bedste oplevelse hver eneste gang, du ruller den ud.
Materialevalget er den anden helt vigtigt parameter, når du kigger efter en ny træningsmåtte. Det handler ikke kun om, hvordan måtten føles under dig, men også om hvor længe den holder, hvor godt den griber fat i gulvet, hvor tung den er at slæbe med, og måske vigtigst af alt, om den er fri for skadelige kemikalier. Her får du en oversigt over de fire mest udbredte materialer på markedet.
NBR (nitril-butadien-gummi i skumform) er formentlig det materiale, du oftest støder på, når du kigger efter en klassisk fitness- eller gulvmåtte. Det er let, blødt og har en fremragende støddæmpende effekt, perfekt til mavebøjninger, plankeøvelser og alt, hvad der foregår i vandret position. Det er også prisvenligt, hvilket gør NBR-måtter til et populært valg til hjemmetræning.
Ulempen? NBR er ikke det mest skridsikre materiale, hvis du sveder meget, og de tykkeste versioner kan være store og lidt uhåndterlige at transportere. Til gengæld holder de rigtig godt, og du får meget måtte for pengene.
EVA (ethylenvinylacetat) er også et skum-materiale, men typisk lidt fastere og mere slidstærkt end NBR. Det er let, tåler en del, og findes i mange varianter, inklusive miljøvenlige udgaver, hvor materialet kan genanvendes. EVA er ofte det, du finder i puslespilsmåtter og foldbare måtter, hvor det er vigtigt, at materialet holder formen over tid.
EVA fungerer godt til både gulvtræning, styrke og som beskyttelsesunderlag under fx en spinningcykel eller et løbebånd.
TPE (termoplastisk elastomer) er den nye stjerne på himlen, særligt indenfor yogamåtter. Materialet er skridsikkert, let, miljøvenligt og genanvendeligt, og så er det behageligt at ligge på, uden den plastiske lugt, du kan opleve fra billigere skum-måtter. TPE er et rigtig godt valg, hvis du vil have en tynd, funktionel yogamåtte, der samtidig har din samvittighed i orden.
Er du seriøs yogi, og prioriterer du greb over alt andet, så er naturgummi svaret. Ingen andre materialer griber gulvet, og din hånd, så godt som ægte gummi. Måtterne er typisk tungere end deres syntetiske modstykker og koster mere, men til gengæld holder de i årevis og giver en helt anden fornemmelse i praksis. Ulempen ud over vægten er, at naturgummi ikke egner sig til personer med latexallergi.
Uanset hvilket materiale du vælger, så tjek altid om måtten er certificeret fri for ftalater, tungmetaller og andre skadelige stoffer. Det er især vigtigt, hvis du træner i et hjem med børn, der kravler rundt på måtten, eller hvis du er allergisk. En god træningsmåtte skal være tryg at bruge, ikke afgive kemi til din stue.
Kort sagt: materialet påvirker holdbarhed, greb, vægt, pris og miljøaftryk. Vores testvinder er valgt med et materiale, der rammer bredt, holdbart, komfortabelt og alsidigt nok til at fungere til langt de fleste træningsformer. Se den og de øvrige anbefalinger i oversigten nedenfor.
Størrelsen på din træningsmåtte er en af de vigtigste, og oftest oversete, faktorer, når du skal vælge den rette. Ligger dine tæer eller hænder uden for måtten, når du strækker dig fuldt ud, mister du både komfort og fokus i træningen. Her får du en gennemgang af de mest almindelige størrelser, og hvad du skal overveje.
De fleste træningsmåtter fås i en standardlængde på cirka 173-183 cm og en bredde på 60-66 cm. Er du inden for normalhøjde og træner primært yoga, pilates eller almindelig gulvtræning, vil en måtte i dette format som regel dække dine behov fint. Du får plads til liggende øvelser, planker og de fleste yogaflows uden at ryge ud over kanten.
Er du over 185 cm, kan en standardmåtte hurtigt føles for lille. Særligt i liggende øvelser, hvor du strækker armene over hovedet, eller i savasana efter yoga, vil du opleve at enten hoved eller fødder ryger ud over kanten. Her bør du kigge efter måtter på 190 cm eller mere, nogle producenter laver særlige "long"-versioner, der går op i 200 cm. Det gør en verden til forskel for komforten, og det er værd at prioritere, selvom måtten fylder lidt mere.
Standardbredden på omkring 60 cm er fin til statisk yoga og lette gulvøvelser, men hvis du laver dynamisk træning med sidebevægelser, udfald til siden eller flows, hvor du bevæger dig ud af aksen, kan en ekstra bred måtte på 80-100 cm være et rigtig godt valg. Du får bare den følelse af at have plads til at bevæge dig frit, uden at skulle tænke på hvor kanten er. Til styrketræning med hantler, hvor du skal ligge på ryggen eller siden, er ekstra bredde også en klar fordel.
Er du typen, der træner på farten eller har begrænset plads derhjemme, kan en kompakt måtte på fx 140x60 cm være løsningen. De er lette at rulle sammen, veje under et kilo og passer nemt i en sportstaske. Bagsiden af medaljen er, at du får mindre plads til at udfolde dig i fuld udstrækning, og hvis du er høj, vil det bare ikke fungere til de fleste øvelser. Kompakte måtter fungerer bedst som supplement, ikke som din primære træningsmåtte.
Inden du beslutter dig, så tag et hurtigt kig på hvor måtten skal opbevares, når den ikke er i brug. En stor, tyk måtte på 190x80 cm i 15 mm tykkelse kan sagtens veje 3-4 kg og fylder betragteligt sammenrullet. Har du plads til at lade den ligge fremme, er det ikke et problem, men skal den gemmes væk i et skab eller under en seng, kan det hurtigt blive besværligt. Skal du transportere måtten til fitness eller yogastudie, spiller vægten en endnu større rolle. En bærerem eller taske kan gøre det lettere, men der er stadig grænser for, hvor meget du gider slæbe rundt på.
Kort sagt: matcher du størrelsen med din højde, træningsform og hverdag, får du en måtte du faktisk får brugt. Vores testvinder er valgt som et format, der rammer bredt for de fleste.
Til klassisk yoga anbefales typisk en tykkelse på 4-6 mm. Det giver nok polstring under knæ og håndled, men bevarer stabiliteten i stående positioner og balanceøvelser. Går du efter restorativ yoga eller yin-yoga, hvor du er meget i statiske positioner på gulvet, kan 8 mm være mere behageligt.
Ja, men det afhænger af intensiteten. En tynd yogamåtte klarer sig fint til kropsvægtsøvelser og let styrketræning, mens tungere øvelser med håndvægte eller kettlebells kræver en tykkere og mere polstret måtte for at beskytte både gulv og led.
NBR er et blødt skum med høj polstring — behageligt, men mindre skridsikkert. EVA er et lidt fastere skum med bedre stabilitet og god slidstyrke. TPE er et mere moderne materiale, der kombinerer godt greb, elasticitet og lavere miljøbelastning. TPE er ofte det bedste valg, hvis du vil have en alsidig måtte, mens NBR excellerer i komfort og EVA i holdbarhed.
Tør måtten af efter hver træning med en fugtig klud og mild sæbe eller måttespray. Undgå aggressive rengøringsmidler, og lad altid måtten lufttørre helt, inden du ruller den sammen. En gang om ugen — eller oftere ved intensiv brug — kan du give den en mere grundig rengøring.
Nej. En tyk måtte giver mere polstring, men mindre stabilitet. Til yoga og balanceøvelser er en tynd og fast måtte typisk bedst, mens tykke måtter passer bedre til styrketræning, mobilitet og genoptræning. Vælg tykkelsen ud fra din primære træningsform.
Med god pleje kan en kvalitetsmåtte holde 3-7 år, afhængigt af brugsfrekvens og materiale. Naturgummi- og TPE-måtter holder ofte længst, mens billige NBR-måtter typisk er slidt op efter 1-2 år ved dagligt brug. Regelmæssig rengøring og korrekt opbevaring forlænger levetiden tydeligt.
Kortvarigt ja, men længerevarende udendørs opbevaring er ikke tilrådeligt. UV-stråler nedbryder skum og gummi, mens fugt kan skabe skimmel. Skal du træne udenfor, vælg en slidstærk måtte i tæt EVA eller naturgummi, og tag den altid med ind igen efter brug.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag mails når vi har testet nyt udstyr!